Statistik

Hvem, hvor og hvordan?
Hvor ofte sker det?

Hvem, hvor og hvordan?

En gentagelse af den store voldtægtsundersøgelse fra årene 1990, 1991 og 1992 er under opsejling. Men ind til videre er de statistiske data fra denne undersøgelse det bedste, vi har at gå ud fra, når vi vil se, om der er nogen gennemgående træk for, og udvikling i, voldtægter i Danmark. Undersøgelsen blev udgivet af Rigspolitiet i 1998.



I de tre år havde politiet fået indberettet 1366 voldtægtssager. Af disse blev nogle sorteret fra, blandt andet 55 falske anmeldelser. Det endelige materiale bestod af 1163 sager, hvoraf 604 vedrørte forsøg på voldtægt og 559 fuldbyrdet voldtægt. I 713 sager blev en mand sigtet.

Forbrydelsen

i 1 ud af 2 tilfælde skete forbrydelsen i perioden fra maj til og med september,

i 1 ud af 4 tilfælde fandt forbrydelsen sted lørdag eller søndag mellem kl. 00 og 06,

i næsten 3 ud af 5 tilfælde fandt forbrydelsen sted indendøre - f.eks. i beboelse, kældre mv.,

i næsten 3 ud af 5 tilfælde varede forbrydelsen mindre end 16 minutter,

i 1 ud af 5 tilfælde var der følgekriminalitet så som tyveri/røveri eller vold,

i 3 ud af 4 tilfælde var grundlaget for sigtelsen offerets forklaring.

Kommentarer -
Der sker flest voldtægter om sommeren, om natten mellem lørdag og søndag. Fastholdelse og verbale trusler er den mest almindelige fremgangsmåde.

62% af de voldtægter, der blev begået indendørs blev fuldbyrdet. Mens 30% af de voldtægter, der blev begået udendørs, blev fuldbyrdet.

I de tilfælde hvor forbrydelsen varede mindre end 16 min., var der i 75% af tilfældene tale om voldtægtsforsøg - 90% af disse kvinder gjorde modstand. I de sager hvor forbrydelsen blev fuldbyrdet, gjorde kun 45% af ofrene modstand.

I de tilfælde hvor forbrydelsen varede mere end 15 min., var der tale om, at 40% af ofrene havde gjort modstand i de tilfælde, hvor forbrydelsen blev gennemført. 77% havde gjort modstand i de tilfælde, hvor det blev ved forsøget.

Ofret

i 7 ud af 10 tilfælde var ofret mellem 15 og 34 år,

i 6 ud af 10 tilfælde var ofret enten uden arbejde eller under uddannelse,

jo bedre ofret kendte gerningsmanden, jo større var fuldbyrdelsesgraden,

4 ud af 10 voldtægter foregik på ofrets, venners, tidligere kærestes eller andres bopæl,

i 7 ud af 10 tilfælde satte ofret sig til modværge (den markant højeste fuldbyrdelsesprocent forekom i de tilfælde hvor ofret ikke ydede nogen modstand),

i næsten 2 ud af 3 tilfælde indgav ofret anmeldelse til politiet inden for ganske få timer efter forbrydelsen.

Kommentarer -
94% af ofrene var danske statsborgere. Mest udsat - 54% af samtlige ofre, var piger i alderen 15-26 år. 2% af ofrene var prostituerede.

68% af de voldtægter der blev begået på ofrenes eller andres bopæl, blev fuldbyrdet. I de andre tilfælde blev 33% af forbrydelserne fuldbyrdet.

I 18% af tilfældene lykkedes det at undgå voldtægten ved at prøve at tale gerningsmanden fra sit forehavende - mens det lykkedes i 47% af de tilfælde, hvor ofret anvendte både verbal og fysisk modstand. I de sager hvor ofrene ikke ydede modstand, blev 75% af forbrydelserne fuldbyrdet.

45% af samtlige ofre i undersøgelsen blev påført fysisk skade. 0,3% blev dræbt, 0,3% blev påført varige mén - f.eks. skade på syn eller hørelse. 2% havde været i livsfare - som regel fordi gerningsmanden havde anvendt kvælertag. I de resterende sager blev der konstateret skader bl.a. i form af forstuvninger, brud, hjernerystelser og tandskader - som resultat af gerningsmandens slag, spark eller brug af stik- og slagvåben.

I 47% af sagerne havde ofret under forbrydelsen været iført overtøj (frakke, jakke eller trøje). I 38% af sagerne havde ofret været uden overtøj, og i 13% af sagerne havde ofrene været iført bade-, nat- eller undertøj. I 1% af sagerne havde ofret været nøgen eller iført noget, som ikke kunne henregnes under de øvrige kategorier.

Gerningsmanden

i 2 ud af 3 tilfælde var gerningsmanden mellem 15 og 34 år gammel,

i 3 ud af 4 tilfælde var gerningsmanden af dansk nationalitet,

i 2 ud af 5 tilfælde var gerningsmanden uden arbejde,

i knap 3 ud af 4 tilfælde var gerningsmanden i forvejen kendt i Det Centrale Kriminalregister, og for hver femtes vedkommende var der tale om én eller flere tidligere sigtelser/afgørelser for forbrydelser mod kønssædeligheden,

i mere end 4 ud af 5 tilfælde begik gerningsmanden forbrydelsen i den politikreds, hvor han havde sin bopæl,

gerningsmanden anvendte kun sjældent grov vold eller våben, men søgte typisk at gennemføre sit forehavende ved verbale trusler, fastholdelse og/eller mindre grov vold som slag eller eventuelt spark.

Kommentarer -
Der blev rejst sigtelse i 61% af sagerne - disse fordelte sig på 45% af sagerne om voldtægtsforsøg, og 79% af sagerne om fuldbyrdet voldtægt.

3% af gerningsmændene var under 15 år - under den kriminelle lavalder (jf. straffelovens §15), men alvorlige forbrydelser begået af denne aldersgruppe indberettes til Det Centrale Kriminalregister, hvor de registreres.

Supplement
Af rapporterne fra Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet, fremgår bl.a. at der i over 60% af deres henvendelser har været alkohol indblandet. Ca. 40% af ofrene havde drukket over 5 genstande og angav at have været synligt berusede, eller berusede i en grad, så de ikke huskede dele af, eller hele hændelsen. 6 kvinder rapporterede om, at de havde mistanke om, at der var kommet et middel i deres drink, som medførte black-out.

Blandt ofrene er der både kvinder af dansk- og af anden etnisk herkomst end dansk. Kvinder med anden etnisk herkomst end dansk er svagt overrepræsenteret i forhold til denne gruppes andel af den danske befolkning.

Blandt gerningsmændene er både mænd af dansk- og af anden etnisk herkomst end dansk. Ud fra ofrenes oplysninger om gerningsmændenes herkomst er der en overvægt af gerningsmænd med anden etnisk herkomst end dansk, i forhold til denne gruppes andel af befolkningen som helhed. Ofrenes oplysninger er imidlertid usikre på dette punkt.

Hvor der er tale om voldtægt med flere gerningsmænd, har disse ifølge kvinden næsten altid været af samme etniske herkomst.

Centret har ikke modtaget ofre for kvindelige krænkere.

Af Unges trivsel år 2002, Statens Institut for Folkesundhed, fremgår at lidt over 11% af de unge har oplevet et strafbart seksuelt forhold, inden de fyldte 15 år. 9% af overgrebene var uden fysisk kontakt, f.eks. blufærdighedskrænkelse, 31% var med fysisk kontakt, som f.eks. at blive kysset, befølt på kønsdelene mv. og knap 60% omfattede forsøg på, eller fuldbyrdet samleje.

Gerningsmanden var hyppigst en ven eller kammerat. Relativt få rapporterede om oplevelser med ukendte, eller fremmede personer (13,1%). I forhold til de sager, der politianmeldes, udgør disse sager en langt større andel (40% i 1998).

Gerningsmanden var i 77% af tilfældene en mand. Gerningsmanden var oftest 15-17 år gammel (58,6%), 28% af gerningsmændene var 18-30 år og 9% af gerningsmændene var 31-50 år.

Undersøgelsen viser, at der er markante sammenhænge mellem seksuelle overgreb, dårlig trivsel og utrygge opvækstvilkår. Flere af de unge, der havde været udsat for seksuelle overgreb, havde et stort forbrug af alkohol og cigaretter.


De unge vurderede i undersøgelsen, at det for at forebygge overgreb, er vigtigt at snakke med andre voksne om sine problemer med forældre. Det er endvidere vigtigt, at børn allerede fra starten af skoletiden bliver informeret om børns rettigheder, og hvordan man undgår seksuelle overgreb og vold. Andre gennemgående forslag er at have gode voksenkontakter, at lære selvforsvar og at sørge for at have gode kammerater, ligesom andre voksne skal være opmærksomme på børns signaler og turde gribe ind.

Hvor ofte sker det?

Det er ikke muligt entydigt at svare på, hvor mange voldtægter og voldtægtsforsøg der årligt forekommer i Danmark. Vi kan tage udgangspukt i hvor mange anmeldelser politiet, årligt modtager på denne forbrydelse. Men der skal tages højde for, at der bag disse tal skjuler sig et stort antal ikke anmeldte seksuelle overgreb.

Politiet opgør hvert år, hvor mange voldtægtsanmeldelser de har fået og hvor mange af de anmeldte, der blev sigtet. Udviklingen over de sidste år kan aflæses i politiets årstabel 2002:


Voldtægt mv. (§§ 216, 217, 221).
Udviklingen over de sidste år, fra politiets årstabel 2002.

År

Anmeldelser

Sigtede

2002

500

312

2001

463

304

2000

497

321

1999

477

282

1998

418

261

1997

435

284

1996

388

247

Mere statistik på politiets hjemmeside: www.politi.dk og på Danmarks Statistiks hjemmeside: www.statistikbanken.dk

Danmarks Statistik udgiver årligt publikation Kriminalitet. Heri findes kriminalstatistik for Danmark, bl.a. afgørelser for voldtægt- og andre sædelighedsforbrydelser.

Forholdet mellem antallet af anmeldelser og sigtelser over perioden har været nogenlunde konstant, mens antallet af anmeldelser er steget. Det kan skyldes to ting. Dels kan der være tale om, at antallet af voldtægter er steget, dels kan der være tale om, at flere mennesker politianmelder en oplevet voldtægt nu end førhen.



Mørketal
Vi ved, at der findes et ganske betydeligt mørketal for voldtægt. Det vil sige, at der forekommer voldtægter og forsøg på voldtægt som aldrig anmeldes til politiet. Hvor stort mørketallet er ved vi selvsagt ikke. Mørketallet er et skøn, og der er flere bud.

Amerikanske undersøgelser har vist, at kun hver tredje voldtægt politianmeldes. En dansk undersøgelse fra 1987 fandt frem til, at kun hver anden voldtægt i Danmark politianmeldes. Og en anden undersøgelse fra 1997 vurderer, at kun 5-10% af alle voldtægter og voldtægtsforsøg begået i Danmark politianmeldes.

Da voldtægt for de fleste mennesker trods alt ikke er et selv-oplevet fænomen, kan vi for at illustrere mørketalsproblematikken se på en anden forbrydelse mod kønssædeligheden, som er lettere at forholde sig til, idet flere har været udsat for en sådan, nemlig blufærdighedskrænkelse (blotteri, beluring og verbal uterlighed). Tallene for samme periode ser således ud:


Blufærdighedskrænkelse (§232) ibid.

År

Anmeldelser

Sigtede

2002

1680

854

2001

1588

751

2000

1592

730

1999

1788

863

1998

1626

739

1997

1766

874

1996

1645

785


Også her ser vi at forholdet mellem antallet af anmeldelser og sigtelser over perioden har været nogenlunde konstant. Men sammenligner vi med voldtægt, ser vi, at der ikke lige så ofte rejses sigtelse i anmeldte sager vedrørende blufærdighedskrænkelser, som i sager vedrørende voldtægt. Dette kan skyldes, at der er et større recidiv blandt blufærdighedskrænkere, sådan at forstå, at det kan være samme gerningsmand som er anmeldt i flere sager. Desuden kan blufærdighedskrænkere være sværere at finde, da ofrene sjældent kender gerningsmanden. Og endelig kan det skyldes, at denne forbrydelse ikke anses for lige så alvorlig som voldtægt. Desuden skal det bemærkes, at der anmeldes langt flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser end voldtægter, hvilket tyder på at denne forbrydelse er mere almindelig.

Blufærdighedskrænkelse er da også en forbrydelse som mange har været vidne til. Men mange har aldrig anmeldt det til politiet - et eksempel på mørketal. Når folk spørger til, hvor ofte det sker, kan vi derfor angive, hvor mange tilfælde der er anmeldt - men det er ikke et realistisk bud på, hvor mange tilfælde der har været.

På samme måde med voldtægter, vi kan ikke give et konkret bud på antal overgreb, men vide, at der er langt flere tilfælde end anmeldelser. Dette ved vi fra bl.a. Voldtægtscentrene, Krisecentrene og Joan-Søstrene, som fortæller om mange henvendelser fra mennesker der søger hjælp, men ikke ønsker at anmelde til politiet.

Forklaringen kan være, at grænserne for hvornår den enkelte regner et overgreb for en voldtægt, er flydende. Ofre for rustægt kan ofte ikke huske hændelsesforløbet, og føler tvivl om egen skyld. I nogle familier er sex forbundet med stor skyld og skam, så for ikke at så tvivl om familiens ære, holder pigen overgrebet hemmeligt. Ofret kan også være bekymret for ikke at blive taget alvorligt, eller ikke at kunne bevise sin sag. Og endelig kan hun frygte konsekvenser i form af repressalier fra gerningsmanden.

Desuden får et offer for voldtægt ikke på samme måde noget umiddelbart brugbart ud af at anmelde forbrydelsen. Når et offer for tyveri f.eks. anmelder et indbrud, sker det typisk i håbet om at få det stjålne igen eller at få det erstattet. Men et voldtægtsoffer kan ikke "få sig selv tilbage som før voldtægten". Mange ofre fortæller dog at selv om det kan være hårdt at skulle gennem politiafhøringer og evt. retssag, så har det netop været en del af den psykologiske heling for at komme sig over en voldtægt - dét at fortælle om hændelsen, dét at blive troet og dét at få gerningsmanden anmeldt og helst fundet og dømt. For det enkelte offer kan dét, at få gerningsmanden dømt, give en følelse af retfærdighed, men endnu vigtigere er det en måde at få stoppet ham i at voldtage igen.


Tabu
Alle former for seksuelle overgreb er tabubelagte: Det er ikke noget man bryder sig om at tale om. Det skyldes i høj grad at seksuelle overgreb er omgærdet af myter om skyld og skam.





Ser vi igen på den type seksuelle overgreb som flest kender til, nemlig blufærdighedskrænkelse, vil mange, når de har fortalt at de har mødt en blotter, have mødt en afværgende reaktion fra dem, de fortæller det til - typisk med ord som: "Der skete jo ikke noget", eller: "Det er bare en sølle mand". Men i situationen kan det være en frygtelig oplevelse: Den typiske reaktion er at blive bange, fordi man udsættes for noget uforudset og ikke ved, hvad man skal gøre - man kontrollerer ikke selv situationen. Dertil kommer de værste forestillinger: "Bliver jeg nu voldtaget, eller slået ihjel". Efterfølgende oplever mange som nævnt at deres frygt ikke bliver taget alvorligt, og andre fortrænger den selv. Det er dog ikke alle som oplever denne frygt, de bliver typisk vrede - vender så at sige situationen, ved f.eks. at skælde gerningsmanden ud.

Når det gælder voldtægter er der udbredt enighed om, at overfaldsvoldtægten er et voldsomt kriminelt overgreb. Så der er stor sandsynlighed for, at ofret indgiver anmeldelse. Mens ofre for kontaktvoldtægt og i særdeleshed parvoldtægt, ofte opleve, at de pålægges skyld for overgrebet - og at de mødes med manglende forståelse for, at det er lige så slemt at blive voldtaget af en man kender, som af en ukendt.